Langtidsstegt lammekølle fra Nanna Simonsens Smag på Danmark. Ikke nogen stor succes. Blev færdig på godt to timer i stedet for de tre, som der stod i opskriften, så stegen kom til at hvile længe mens resten af maden blev færdig. Smagen af fennikelfrø var også lovlig kraftig. Næste gang får den olie og salt og ryger i kuglegrillen.
Til gengæld succes for en ny teknik opfundet af fruen: blanchering af grønne asparges i sandkage/rugbrøds formen. Asparges renses og knækkes det rigtige sted, lægges i formen og overhældes med kogende vand fra den elektriske kogekande. Efter nogle minutter er de klar. Det er svært at give dem for meget, da vandet hurtigt køler af. Samme teknik virker i øvrigt også godt til opvarmning af bayerske pølser.
Kartoffelpandekager: 2 kg bagekartofler skrællede i hånden og revet i foodprocessor, + 4 æg. Forsøgte med små individuelle pandekager, men det var ikke nogen stor succes.
Tangsalat fra fiskehandleren i Holmbladsgade smager til gengæld godt!
Bruschetta til forret: Bagte ca 10 fed hvidløg godt ½ time i ovnen ved 175 grader. Hakkede 6 friske tomater og lod dem dryppe lidt af. Smurte de bagte hvidløg ud over 10 skiver af brød fra Pomodora Rosso på Englandsvej og puttede hakket tomat + olie + balsamico oven på. ca 10 minutter ved 150 grader. Næste gang kan olie og eddike med forhånd blandes i tomaterne før de kommes på brødet. Kan også godt bruge mere hvidløg og måske purere det samlet.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar